Solrød Rotary Klub - modeshow

Solrød Rotary klub - Modeshow

                                                                                                                                                                         

Solrød Rotary Klub arrangerede i november 2018 for 2. gang i samarbejde med Solrød Centerforening modeshow på Solrød Gymnasium. Formålet for SRK var synlighed og indsamling af midler, som vi kunne bruge til lokale støtteprojekter.

Vi lykkedes med begge!

I samarbejde med Centerforeningen blev der reklameret for projektet og for Rotary i lokalblade, på hjemmeside og Facebook, samtidig med, at der blev opsat plakater rundt om i Solrød Center.

Morgenen efter showet ringede Dagbladets journalist og fik et længere interview med klubbens præsident. Det resulterede i endnu et par gode historier i aviserne under overskriften ”Når moden giver god mening”. Her kopi fra Dagbladet:

Dagbladet

Vi mødte stor opbakning fra områdets virksomheder, der enten deltog, sponserede præmier til aftenens lotteri eller gav rabat på, hvad vi skulle indkøbe til arrangementet.

Borgmesteren støttede arrangementet ved at komme og holde velkomsttalen.

Et sådant arrangement kræver en stor arbejdsindsats. Der var rigtig mange detaljer, der skulle på plads, og det krævede en stor arbejdsindsats for arbejdsgruppen. På selve dagen var der stor opbakning fra mange Rotary medlemmer og deres ægtefæller, hvoraf nogle endda fik mulighed for at prøve catwalken som model. Vores udvekslingsstudent fra Brasilien var også model, og ”agerede” bl.a. brudgom.

Det blev igen et vellykket arrangement, og det gav et pænt overskud, der går til at støtte vanskeligt stillede børns adgang til forenings- og idrætslivet i kommunen. Dette sker i samarbejde med Solrød Idrætsunion.  

                            

John Helmersen                         Connie Leth

Past Præsident, SRK                  Præsident, SRK