RYLA - et tilbud om lederudvikling for unge ml. 20 og 30 år

Indsendt af Leif Sønderby den 7.9.2019
Er du - eller kender du - et ungt menneske mellem 20 og 30 år, så er der mulighed for vedkommende at deltage i RYLA-lederudviklingskursus i Horsens i dagene 1.-3. november 2019. Kurset er gratis (betales af klubben).
Interesserede kan kontakte vores præsident, Preben Rahder (e-mail: p.rahder@mail.dk). Men vent ikke for længe.......!
Se nedenstående uddybning af RYLA-kurset.

RYLA betyder Rotary Youth Leadership Award, og RYLA er Rotarys program til at hjælpe unge mennesker med at udvikle deres lederevner og styrke selvtilliden.

Dette sker i praksis gennem et intensivt ledertræningskursus for unge mennesker i alderen 20 til 30 år.

RYLA-seminarer tilrettelægges og gennemføres under ansvar af rotarianere med forretningsmæssig og professionel baggrund, og varer normalt  2 til 3 dage i form af et internatkursus fra fredag til søndag.

Ved at deltage i et RYLA-seminar opnås følgende:

  • Gennem intensive ledertræningsprogrammer udvikles nye sider af de unges personlighed i samvær med andre unge i en aktiv og positiv atmosfære
  • Udforskes nye karriereområder ved diskussioner med andre unge potentielle ledere og engagerede undervisere
  • Udbygge netværket til andre beslutningstagere, undervisere og rotarianere