Nexø Rotary støtter ildsjæle i nærområdet

Indsendt af Claus Funch Pedersen den 21.8.2021
Nexø Rotary udnævner Nexøs hjerteven/-venner hvert år til Hjerternes fest i Nexø

I Rotary Nexø startede i 2020 en ny juletradition som skal foregå til hjerternes fest.

Rotary Nexø vil udnævne Nexø’s hjerteven/ hjertevenner én gang om året. Prisen uddeles til en person eller en gruppe af personer, der frivilligt gør en forskel i lokalområdet til glæde og gavn for borgerne i byen.

Det er Rotary Nexø's hensigt at det er byens borgere der indstiller, og så er det Rotarys medlemmer der vælger blandt indkomne forslag og uddeler prisen til hjerternes fest i Nexø.

I år 2020 var alting uden for norm, så Rotary Nexø udvalgte selv modtagerne af prisen.

Prisen gik til Nexø Hjertevenner, som er en gruppe af borgere der samles, maler, snedkererer og pynter op til alle højtider i Nexø by. Nexø er altid velpyntet, især nu til juletid, og det er takket være det frivillige arbejde i Nexø Hjertevenner.