Præsidentskifte i Frederiksberg-Mariendal

Indsendt af 163086 den 25.6.2019
Steffen Tang Lystbæk overtager præsidentkæden fra Hanna Feddersen til festlig præsidentoverrækkelse på Frederiksberg Slot.

Det var i smukke og festlige omgivelser, da præsident Hanna Feddersen videregav præsidentkæden til Steffen Tang Lystbæk på Frederiksberg Slot d. 18. juni. 

Traditionen tro havde pastpræsident, Pierre Hyllested, 3 minutter, hvor han takkede Hanna for den store indsats, hendes positive sind og gode humør. 

Derefter to Hanna ordet og takkede klubben, og særligt klubmesteren, for den store opbakning hun har fået i løbet af året. Særligt lagde hun vægt på flere gode arrangementer, som har betydet mest for hende:

  • der har været 5 meget fantastiske ego-, branche- og interesseforedrag, der på hver deres måde har givet noget særligt
  • vores tur til Vesterhavet
  • vores julearrangement, hvor Mads Hansgaard i bedste stil formåede at få penge op af vores lommer, så vi kunne støtte de sociale projekter
  • vores forårsfest, der fik en alvorlig drejning, da Mogens Lundin pludselig faldt om. Men en hurtig indsats fra bl.a. John og sygeplejersken Mille reddede Mogens. Den fest glemmer vist ingen så hurtig.
  • og så til sidst det møde, hvor vi kunne fejre Hans Olavs 50 års medlemskab af Rotary. Tænk en gang at have et så frisk medlem, der kan se tilbage på 50 år som rotarianer.

Efterfølgende overrakte hun præsidentkæden til Steffen, som takkede for tilliden til posten. Han fortalte om sit fokus for året, som omhandler: 

"Mit fokus bliver ”de unge” og ”sociale projekter”. Hvad går de unge op i, fritid, familie, venner, skole, arbejde – hvordan former de livet og hvordan skal det gå dem, og hvordan kommer de videre, hvis der sker dem noget dårligt. Iværksætteri, som også kan være den unge iværksætter på 56 år."

"Hvad er det for en verden og miljø vi efterlader til vores børn, og hvad er det vores børn, børnebørn interesserer sig for – så også fokus på viden der gør os alle mere glade og giver os mulighed for at vise oprigtig interesse.

Min egen datter er nu 26 år, og om nogle år – måske 2025, skal hun nok have børn. Det betyder faktisk, at mit barnebarn vil være 75 år i år 2100 – fremtiden er skræmmende tæt på."

 

Som sin første handling overrakte Steffen Lystbæk en PHF med 1 safir til pastpræsident Pierre Hyllested, som han modtog til stor applaus fra alle. 

 

 

Udover præsidentskifte optog klubben nyt medlem John Nielsen, som har været en stor del af klubben i mange år, særligt det sidste år, hvor han har assisteret Vibeke Wedel i den store opgave som klubmester. 

 

 

Efter de festlige begivenheder på slottet blev, der taget fællesbillede på trappen, hvorefter vi i samlet flok gik til Bjælkehuset, hvor vi over en lækker middag fik sagt tak for året der gik og god sommer til hinanden.