Indsendt af Henrik Rønnest den 13.3.2023
Klubben får besøg af Lasse Raunholt Kristoffersen fra Triangle Energy Alliance (TEA) i Fredericia, der vil fortælle os, hvordan en række kommuner og virksomheder i Trekantområdet er gået sammen om at gøre Trekantområdet til et Nordeuropæisk centrum for produktion af grøn og bæredygtig energi til husholdninger, transport og industri.

Markedet for grøn energi og grønne drivmidler skal modnes, og det kræver tæt samarbejde mellem private virksomheder, kommuner og stat om demonstrationsprojekter, der kan bringe produktionen op i skala og produkterne ud i et fornuftigt prisleje og vise deres værdi for kunder og samfund.

Trekantområdet har ideelle forudsætninger for at etablere tætte samarbejdende relationer, og de nuværende 28 partnervirksomheder og kommuner har ambitiøse målsætninger for at spille hinanden stærkere ved at udbygge og samordne vores eksisterende infrastruktur, viden, teknologi og organisationer. Power-to-X er højtprioriteret i den danske Klimaaftale fra 2020, de kommunale klimastrategier, og EU arbejder målrettet med en såkaldt sektorintegration, hvor Trekantområdets brintproduktion er fremhævet.
28.03.2023. 17:30