Nye medlemmer og gæster – også mens vi mødes virtuelt

Langt de fleste klubber mødes med respekt til de gældende restriktioner

Mange mødes virtuelt, andre klubber i et mix af fysisk og virtuelt møde og nogle klubber fysisk med respekt til reglerne for ansigtsmasker og opsætning af borde. Jo, vi lærer at mødes under nye normer og herligt, at Rotary ånden bærer igennem.

Herligt at høre, at der optages nye medlemmer, også under de virtuelle møder. Velkommen, vi glæder os til at mødes fysisk.

Ligeledes er det muligt at have gæster med til de virtuelle møder. F.eks. når der er en særlig interessant foredragsholder, der ligeledes deltager virtuelt. F.eks. en oversøisk foredragsholder, hvilket flere klubber har prøvet med.

Som gæst opleves det også mindre ”farligt” at deltage i et virtuelt møde end at skulle møde i klubben til et fuldt møde med spisning, sang, Tre Minutter mv. … og har man været gæst på et eller flere virtuelle møder er det jo naturligt at besøge klubben, når den igen mødes fysisk.

Så benyt muligheden for også at invitere gæster med til de virtuelle møder.