Om Ballerup Sct. Jakob

Klubben blev startet i 1989 med et klart mål om at gøre op med stivnede dogmer og vaner. Og det holder ved. Stemningen er let, humoren tilstede og seriøsiteten på plads. Vi er ca. 15 medlemmer og arbejder på vækst. 

Vi har virksomhedsbesøg, "kaminmøder" og enkelte traditionsrige møder. Store Badedag i Buresø en tidlig morgen, grillaften i Holte på en dejlig sommeraften og et årligt besøg i Grønnegårdsteatret. Og dertil de mange spændende almindelige møder med foredragsholdere fra forretnings- og kulturlivet. Så man roligt sige, at klublivet er afvekslende.

Vi har en vision, og vi holder os tæt til den.

  • En attraktiv og social klub i lokalområdet
  • Fremme og understøtte ungdomsudveksling på tværs af landegrænser
  • Engagement i aktiviteter og projekter, som er med til at skabe værdi for andre - især lokalt
  • Og selvfølgelig at bidrage til det verdensomspændende projekt: "End polio now".

Som rotarianer har du adgang til alle klubber i hele verden. I sig selv fantastisk, men dertil en enestående mulighed for at lære andre kulturer at kende.