Oprettet af Birte Marie Linnebjerg den 7.1.2019
Nikoline Byrial har i året 17/18 været udsendt som udvekslingsstudent til Aspen i Colorado USA. Dyrehaven Rotary Klub har været Nikolines sponsorklub.
Som tak til klubben har Nikoline produceret et meget flot præsentationsshow om mange af de indtryk og oplevelser, som hun blev præsenteret for dagligt.
Præsentationen spænder lige fra afrejsen i Kastrup, via München og Denver til Aspen.
Nikolines første uge bød både på fødselsdagsbrunch, nye veninder og familie og også lidt hjemve. Derefter begyndte skolelivet og det at lære en helt ny værtsfamilie at kende.
Året har budt på mange sjove og spændende oplevelser med venner og veninder, men også i den lokale Rotary Klub.
Ture rundt i USA er det også blevet til. Bl.a. er mange seværdige bygninger og steder blevet besøgt.
Thanksgiving og jul blev fejret sammen med de nye amerikanske familier og venner. En tur til Hawaii, tennis i Aspen og PROM var også på programmet.
Og så var året gået og Nikoline måtte vende tilbage til Danmark, men nu med en god international ballast.

Se Nikolines flotte præsentation her...

Klik på det første billede i galleriet og dernæst kan du ved at bruge pilene i venstre hjørne bladre frem og tilbage i præsentationen. Den er virkelig værd at se.