Klubbens Paul Harris Fellower

Om Paul Harris Fellow

PHF medaljen

Paul Harris Fellow Recognition (PHF) tildeles efter anmodning til den, der bidrager med eller i hvis navn, der indbetales 1000 $ til Rotary Foundation of Rotary International (TRF), og vedkommende modtager som sådan et certifikat, en medalje og et særligt emblem. Ordningen er oprindelig tænkt som en synlig kvittering for rotarianeres bidrag til TRF, men i Danmark og i det meste af Europa bruger klubberne den mest som en særlig udmærkelse af en person - rotarianer eller ikke-rotarianer - der i sit virke går ind for Rotarys idealer. Bidragene til TRF er i dette tilfælde ofte fælles bidrag fra klubbens aktiviteter og fælles indbetaling til TRF.

Laurits Sørensen

Laurits SLaurits Sørensen blev medlem af klubben i 1983 og havde sin første præsident periode i 1995-96. Laurits har altid stillet op for klubben - når der var behov - i en af de mange funktioner, og sidst påtog han sig med kort varsel endnu en præsidentperiode 2012-13, da den kommende kandidat fik forfald. I 2019 blev der føjet en Safir til PHF'en begrundet i Laurits indsats og arbejde som kasserer i distriktet. Yderlig en Safir blev tilføjet i 2022 da Lauritz efter mange år som kasserer i klubben lod stafetten gå videre.

Birte Hallas-Møller

Birte HMBirte Hallas-Møller blev medlem i 1993 og varetog præsidenthvervet i perioden 2002-2003. Birte har desuden haft mange andre poster i klubben. Birte får en PHF fordi hun var primus-motor under sin præsidentperiode for klubbens engagement i udveksling af unge mennesker, en tradition vi stadig holder fast i. Ud over dette har Birte ved utallige lejligheder stillet sit hjem til rådighed for klubmøder med fremragende mad og hyggelig stemning og dermed fremmet det sociale sammenhold i klubben.

 

MORTEN KORCH-HAAHR

Morten HMorten, der er Co-founder & CEO  i Opeepl  er den første ikke Rotarianer vores klub har tildelt en PHF.

Vi har tildelt denne i forbindelse med Rotary Foundations 100 års jubilæum i 2017.

Baggrunden er at efter galla-forestillingen i 2014 med EVITA på Det nye teater, blev 2 unge iværksættere opmærksomme på Rotarys indsats i forhold til Polio, og vi drøftede muligheden for et samarbejde.
Opeepl tilbød, at de kunne sætte et system op, hvor Rotary medlemmer (samt familie, venner mfl.) er respondenter til deres survey-system. Og hver gang et medlem fra Rotary-panelet besvarer en SMS-survey doneres vacciner til Polio. Der er ca. 1000 medlemmer i resondentpanelet, og vi er tæt på at nå 100.000 vacciner her i 2017.
Morten Haahr har ud over donationen af vacciner bistået med print af oplysningsmateriale, og er altid behjælpelig, når der opstår udfordringer i forhold til tilmeldinger til panelet mv.
 
Vi mener det er en unik måde at lave fundraising. Hver gang man har besvaret en SMS-survey får man besked om, at man nu har sikret vaccine til 2 børn. Det skaber hos deltagerne en opmærksomhed på, at små tiltag kan være med til at gøre en stor forskel. Drøftelserne herom med Morten har været nyttige og interessante, da vi i Rotary skal følge med tiden og tænke nyt, hvis vi ønsker at nå ud til også yngre mennesker.

Michael Plum

Michael P

Michael Plum er tildelt en PHF for sin ekstraordinære indsats som guvernør-udvalgsformand i rotaryåret 2018-19, hvor København Grundtvig var guvernørklub.

Michael var i planlægningsåret samt i guvernøråret en vigtig del af distriktsledelsen og havde som væsentligste opgaver at varetage den praktiske planlægning af alle distriktets arrangementer og møder. Dette foregik på en meget professionel måde så alt kunne afvikles til alles tilfredshed. Særligt Inspirationsdagen og stor gallafest var en kæmpe planlægningsopgave og teamarbejdet fungerede fantastisk, så det var derfor en stor glæde for Guvernør Susanne Gram-Hanssen at overrække en PHF ved et festligt arrangement i klubregi.

Bent Ellegaard

Bent E Bent fik en PHF overrakt af den siddende guvernør ved klubbens kæde-overdragelsesmøde sommeren 2022. Guvernøren takkede for Bents bidrag som assisterende guvernør i forgangne 3 år.

Susanne Gram-Hanssen

Susanne Gram-HanssenSusanne har været medlem siden 2005, og gennemførte i 2009 sammen med en anden ildsjæl et fundraising-arrangement i Østre gasværk, hvor resultatet blev ca. 450.000 kr. til EndPolio.
 
Som counsellor i 8 år har hun gjort et kæmpe stykke arbejde, skaffet værtsfamilier, koordineret og fulgt op, og støttet de unge mennesker og fik for sin indsats i 2012 en PHF.
 

I 2014 fik Susanne en PHF med 1 safir for sin indsats for End Polio ved et stort teaterarrangementet i Det nye teater, hvor resultatet blev ca. 400.000 kr.

Fra 2013-15 var Susanne ass. guvernør med ansvar for område 5 i distrikt 1470 og fik på distriktskonferencen 2015 en PHF med 2 safirer, for denne treårige indsats.

Fra 2014 - 2020 (fortsat) har Susanne gjort en stor indsats i distriktets medlemsudvalg: Har afholdt workshops, medlemsmøder og kampagner - og har arbejdet med udbredelsen af brugen af de sociale medier.

Susanne var guvernør i distrikt 1470 i 2018-19, hvor hun havde særlig fokus på ungdom, medlemsudvikling, Rotary som erhvervsnetværk og iværksætteri. Et nyt initiativ var endvidere afholdelse af Inspirationsdagen for alle i distriktet.

På distriktskonferencen 2019 blev Susanne tildelt en PHF med 5 safirer for indsatsen gennem de seneste 6 år i medlemsudvalg, med udbredelsen af sociale medier, etablering af Rotex, støtte til iværksætteri og som distriktsguvernør.

I 2022 blev de 5 safirer udskiftet med en rubin med begrundelse i Susannes involvering i ungdomsudveksling og formandskabet i medlemudvalget i ditriktet.

Motiveringen fra guvernøren lød: I dag har Distriktsledelsen valgt at fokusere på din store indsats som formand for medlemsudvalget. Du har ledet udvalget siden før jeg selv overhovedet var bevidst om at der var et Distrikt, men i den tid jeg har oplevet dig i medlemsudvalget har jeg set medlemsudvalget vokse, et nationalt samarbejde opstå, nye digitale løsninger, talrige gode møder for mange forskellige grupperinger, støtte til mange klubber der har kæmpet med medlemstallet og meget, meget mere.
Især indsatsten med at fastholde medlemmer og hjælpe nye, potentielle medlemmer hen til de helt rigtige klubber stikker ud i min hukommelse.
Den store indsats har da også ledt til, at distriktet i dag kan glæde sig over at der i indeværende år og frem til d. 1/6 (de nyeste tal) har været en medlemsFREMGANG for første gang i mindst 8 år!
Sidste år på denne tid havde vi mistet 103 medlemmer, i år er vi i plus med 14 - det kan man da sige er at slutte på toppen!

 

Lars Toyberg-Frandzen

Lars TFLars Toyberg-Frandzen har været medlem af klubben siden 1981. Klubben har oplevet Lars i rigtig mange gøremål i Rotary som en rigtig god Rotarianer. Lars har beriget klubben med indlæg et utal af gange f. eks.ego- og erhvervsindlæg, der måtte strække sig over flere møder.
Lars har altid været parat til at tage en tørn udover de, som er naturlige med bestyrelsesopgaver m.m., for dem har han også haft, bla. som præsident i 1991/92, og Lars huskes også som den ekseptionelle sekretær med en pen, som ikke er forundt mange, med fyldige og flotte referater som man nu gjorde dengang.  Lars har i mere end halvdelen af klubbens levetid bidraget til klubbens liv med sit store engagement, og har selvfølgelig også skaffet nye medlemmer.

DaN HOLMER ANDERSEN

Birte HM

Dan Holmer Andersen blev den 21. juni 2016 hædret med en PHF. I sin begrundelse herfor sagde den afgående præsident blandt andet, at Dan er en person som i meget høj grad efterlever Rotary's ideer til stor glæde for både klubben og Rotary generelt. Dan har været medlem af klubben siden juni 2007, og har den periode bestridt næste alle poster i klubben blandt andet som præsident i 2010/2011 ogbliver det igen i 2017/2018. Dan har været ansvarlig for opbygning af, og vedligeholder fortsat klubbens hjemmeside til glæde både for klubbens medlemmer og andre, ligesom han er ansvarlig for at klubbens IT virker på møderne. Dan er altid parat til at hjælpe, og har derfor gennem alle årene haft stor betydning for klubbens sociale liv, både med hensyn til julefrokost og nytårskur. I 2019 blev PHF'en opgraderet til en safir med baggrund i Dan's arbejde med månedsbreve og IT som DICO2 i distriktet. I 2021 blev der tilføjet endnu en Safir på baggrund af Dan's arbejde som DICO1 i distriktet.

 

John Christensen

John CJohn fik tildelt en PHF ved kædeoverdragelsen i juni 2018, hvor John tiltrådte som præsident for anden gang.

Klubben var så glad for John's tilsagn, at den gav en PHF til John med begrundelse i Johns lange medlemsskab, hans aktive deltagelse i møderne og klubbens liv og fordi han påtog sig rollen som præsident i det kommende år.

 

Grete Stærkind

Grete SGrete fik tildelt en PHF ved klubbens kæde-overdragelsesmøde sommeren 2019. Grete har i flere år været klubbens Counsellor og har med energi taget sig af de forskellige udvekslingsstudenter fra hele verdenen, samt sikret kontakten til værtsfamilierne og Aurehøj Gymnasiet der stiller en plads tilrådighed for klubbens unge. Grete har desuden fungeret som klubbens sekretær i flere perioder.

 

Line Figa

Line F Ved klubbens kæde-overdragelsesmøde sommeren 2022 fik Line overrakt sin første PHF. Præsidenten takkede Line for sit engagement i klubbens medlemsudvalg og for at have  deltaget i opbygningen af klubbens relation til ungdomsklubben på Smedetoften, hvor vi de sidste år har afholdt fællesmøder 2-3 gange pr. halvår