KIRKEBYUDGIVELSE MED KONCERT I MUSIKHUSET ALFA 11/2

Indsendt af Mads Ilsøe den 14.1.2019
Mandag den 11. februar udkommer "Per Kirkeby Arkitektur" af Thomas Bo Jensen på Forlaget Edition BløndaI.


I betragtning af Per Kirkebys begejstring for Skrammellegepladsen og mursten som byggemateriale, og ikke mindst opvækst i Nordvestkvarteret i København i en glansperiode i dansk arkitektur og boligbyggeri, er valget af Aars til præsentation af Kirkebys værk indlysende. Ingen anden by har spillet en større og mere central rolle end Aars, hvor Per Kirkeby i mere end 20 år fik lov til at prøve sine kunstneriske ambitioner af i netop røde mursten, endda i samarbejde med lokale entusiastiske pionerer og ildsjæle. I taknemmelighed herfor finder forfatteren Thomas Bo Jensen i lighed med udgiveren Edition Bløndal det naturligt at fejre et noget nær komplet værk af Per Kirkeby med musikalske strejftog som betød noget for hans daglige virke fortrinsvis fra sin egen tid"

11.02.1019. 17:53

Aars Rotary Klub er arrangør og der er tale om et fællesmøde for Farsø, Løgstør og Aars Rotaryklubber. Medlemmer (med deres eventuelle gæster) møder allerede kl.18 i ALFA, hvor der indtages en bid brød og et godt glas. Prisen for deltagelse er 150 kr per person. 

Ved udgivelsen spilles klassiske musikstykker af pianisten Elisabeth Holmegaard Nielsen, der modtog Sonnings Musikpris i 2016.

Elisabeth Nielsen

Det musikalske program er:

  • Brahms: 7 fantasier op. 116
  • Britten: Nocturne
  • Per Nørgård: fra suiten "Nine Friends": "Illusive" og "Big Brother"
  • Rodion Shchedrin: To Polyfone stykker (1961) - To-stemmig invention og Basso Ostinato

Som baggrund for ord og musik vil der på storskærm vises film (uden lyd). Filmene er optaget af Teit Jørgensen, Per Kirkebys personlige fotograf og rejsedeltager i ekspeditionen til Mayalandet 1971, og der panoreres med håndholdt kamera gennem junglens vildnis med Ib Michael/Mik og Per Kirkeby i søgeren. Der er tale om en verdenspremiere på visningen af filmene i offentligt regi.

Mere om Elisabeth Holmegaard Nielsen

Der vil være en pause midt i programmet, hvor det vil være muligt at købe nyudgivelsen til en særpris på 350 kr (i stedet for normalprisen på 450 kr). 50 kroner heraf vil gå til Aars Rotary Klubs arbejde med velgørenhed.
Arrangementet forventes afsluttet ca. 20:30

Arrangementet realiseres med støtte fra:
Vesterled Tegl/Andreas Christensen
NCO byg
Vesthimmerlands Kulturråd
Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Vesthimmerlands Musikforening
Vesthimmerlands Musikhus ALFA
Foto-Lab Søren Friis
Aars Rotary Klub

Billetpris:
Arrangementet er gratis, men kræver pladsreservation via HimmerlandsBilletten.dk. Benyt det direkte billetlink øverst på siden.

Arrangør: Aars Rotary Klub i samarbejde med Edition Bløndal.