Indlæg fra den kommende guvernør

      

  Distrikt 1480

 

Faxe, den 10. december 2019.

Nyt fra Guvernør Elect 2020-2021,

Per Nøddebo Nielsen

 

Julen står for døren og dermed er det også tid til at nyde den fredfyldte tid sammen med familien, og for en stund lægge Rotary en smule i baggrunden og nyde denne store højtid sammen med familien. Det har I alle ærligt fortjent.

Det er efterhånden godt ½ år siden at jeg i foråret, i forbindelse med Guvernørens Månedsbrev, præsenterede mig selv. Jeg har i den mellemliggende tid brugt tid og kræfter på at forberede mit Guvernør år,  som jeg jo for alvor påbegynder i sommeren 2020. Det ser jeg meget hen til.

I løbet af oktober og november måned 2019 har jeg sammen med de Assisterende Guvernører afviklet Pre-Pets i de 6 minidistrikter og dermed haft lejlighed til at møde alle de kommende præsidenter som tiltræder sammen med mig. En meget berigende og positiv oplevelse som kun gør mig endnu stærkere i troen på, at vi i fællesskabets ånd kan være med til at gøre hele Rotary ideen endnu stærkere med flere medlemmer til følge.

Hele Distriktsledelsen er stort set på plads og kan ses på Distriktets hjemmeside. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til alle, dels de nye som tiltræder i mit år 2020/2021 samt alle de som allerede er dybt involveret i Distriktets arbejde, og som tager endnu en tørn. En stor tak for det. Og tak for de mange positive samtaler som jeg har ført med jer i løbet af november måned 2019.

En fuldstændig mødeplan for samtlige møder i Distriktet 2020/2021 ligger allerede på Distriktets hjemmeside. Noter jer allerede nu gerne de enkelte datoer. Hvorvidt enkelte af disse møder skal afvikles via Adobe Connect vil jeg tage stilling til senere.

Og husk så endelig på, at den kommende måned, January is Rotary Awareness Month, which means, that during this month Rotarians are encouraged to share with the community the vast work Rotarians do. The more they know what we do, the more we can do.

Det passer ganske godt I tråd med de 4 ord som vil gå igen og igen I vores fælles Rotary år 2020/2021: Synlighed – Inspiration – Nærvær – Fun.

Jeg håber at i alle sammen er ved at være klar til den store højtid og ønsker jer og jeres familier en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår med håb om mange gode Rotary Events i årene fremover.

Husk på at den allerstørste gave vi kan give hinanden, er at give noget af os selv.

Mange Rotary hilsener

Per Nøddebo Nielsen

Distrikt Guvernør Elect, DGE – 1480, 2019-2020.