Ungdomsprogrammer

Rotary i Danmark er meget engageret i ungdomsarbejde f.eks. gennem forskellige udvekslingsprogrammer, hvor unge sendes på ophold af kortere eller længere varighed i et andet land eller gennem målrettet kompetencegivende uddannelse i ind- eller udland.

Vores mest populære programmer er:

LONG TERM UDVEKSLING

Ungdomsudvekslingen omfatter fortrinsvis Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Indien, Japan, Mexico, New Zealand, Peru, Sydafrika, Taiwan, Thailand og USA samt europæiske lande, som måtte ønske at deltage i udvekslingen.

Udvekslingen omfatter et skoleår, oftest fra august til juni. De unge bor sædvanligvis hos 3-4 familier, ofte i Rotaryhjem.

SHORT TERM UDVEKSLING

Denne ungdomsudveksling omfatter for hele Europa ca. 3.000 unge om året fordelt på 75-100 lejre. De modtages som regel i hold på 20-30 unge fra mange forskellige lande.

Danmarks deltagelse finder sted under følgende former: Indbydelser fra udlandet (Europa, Nordafrika, Israel, Libanon og Tyrkiet og enkelte oversøiske lande), med 2-4 ugers ophold i lejre eller i Rotaryhjem, 100-140 årligt. Indholdet af disse indbydelser bekendtgøres på ungdomsudvekslingens hjemmeside,

NEW GENERATIONS SERVICE EXCHANGE

Et forholdsvist nyt gensidigt udvekslingsprogram for enkeltpersoner og grupper der giver mulighed for kortvarig udveksling og indeholder et erhvervsmæssigt aspekt i henhold til ansøgers ønske og igangværende eller fremtidige uddannelsesplaner.

Formålet er at fremme faglig træning og kulturel dannelse og gennem dette efterkomme en nærmere afklaring inden for det fagområde (praktik, socialt arbejde osv.), som ansøger ønsker at afprøve.

Målgruppen er studerende eller unge professionelle i alderen 20 – 30 år. Programmet er åbent for unge af såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Rotary.

GEORGIA ROTARY STUDENT PROGRAM

Dette program, som indledtes i 1946, er finansieret af de tre Rotarydistrikter i staten Georgia, USA, og omfatter ca. 85  stipendier til college- og universitetsophold i Georgia. Unge ugifte i alderen 18-25 år – såvel med som uden familierelationer til Rotary – kan søge. Stipendiet, der uddeles på konkurrencemæssig basis, dækker ophold, studieafgifter og lidt lommepenge, men ikke forsikring og rejsen til og fra stipendiatens hjemland. Stipendiet dækker et skoleår fra september til juni og kun til staten Georgia.

SCHOLARSHIPS

Rotary yder støtte til forskellige former for scholarships på anerkendte universiteter over hele verden. Studieemnet bør være inden for et af Rotarys 6 fokusområder: Peace and conflict prevention/resolution, Disease prevention and treatment, Water and sanitation,Maternal and child health,Basic education and literacy andEconomic and community development.

Global Grant Scholar: Der kan søges om stipendie for en periode af kortere eller længere varighed, på kandidatniveau/PhD, dog max. 4år.

Peace Fellowship: ofte et til to år på kandidatniveau, men bemærk stipendiet gælder et ud af seks navngivne universiteter, se mere om dette spændende forløb her... 

RYLA

RYLA betyder Rotary Youth Leadership Award, og RYLA er Rotarys program til at hjælpe unge mennesker med at udvikle deres lederevner og styrke selvtilliden.

Dette sker i praksis gennem et intensivt ledertræningskursus for unge mennesker i alderen 20 til 30 år.

RYLA-seminarer tilrettelægges og gennemføres under ansvar af rotarianere med forretningsmæssig og professionel baggrund, og varer normalt  2 til 3 dage i form af et internatkursus fra fredag til søndag.