Flot klubarbejde har stabiliseret medlemsudviklingen

Indsendt af Claus Skovbjerg den 17.4.2022
Vi er så tæt på at vende den lidt faldende medlemsudvikling til at blive en positiv udvikling.
I perioden fra 1. juli 2021 til 31. marts 2022 er der lavet et rigtig flot arbejde i klubberne med medlemsudvikling.

Det gælder både medlemsfastholdelsen og tilgangen af nye medlemmer.

Der er rigtig mange klubber der har vækst i medlemsantallet, i alle klubber gøres der en kæmpe indsats på alle fronter for at udvikle sin klub.

Nærværende er en fornuftig udvikling, og vi håber, at vi efter næste kvartal vil se en yderligere fremgang, måske endda en samlet vækst, så dette kvartal er spændende.

I vedhæftede oversigt (klik her) over status på medlemsantallet i klubberne, kan man se udviklingen både i sin egen klub og andres.

Vi har afholdt Ny i Rotary her i marts med et flot deltagerantal og vi afholder et tilsvarende arrangement for nyoptagne medlemmer 13. oktober.

Alle nyoptagne får invitation til det, ligesom der orienteres til klubberne, så der er opmærksomhed på det, og man kan nå at tilskynde medlemmerne til at deltage.

Held og lykke til alle med det videre arbejde.