Guvernørens hjørne - stillingsopslag

En stor del af Rotarys fundament, er de frivillige kræfter, der arbejder i organisationen.
Du har i øjeblikket mulighed for at komme i betragtning til 3 spændende stillinger.

Repræsentantskabsmedlem til Rotary Norden (med tiltrædelse 1. januar 2022)
Som repræsentantskabsmedlem i Rotary Norden er du med til at sikre et attraktivt magasin ROTARY NORDEN til alle nordiske rotarianere. Du varetager de danske interesser i udgivelsen af magasinet samt varetager ledelsen af "Tidsskriftet Rotary Norden – Danmark”, der er driftsselskabet under Rotary Danmark (CVR: 19349837).

Du udfører dit virke i samarbejde med den danske redaktør og administrator samt i samarbejde med de nordiske kolleger i ledelsen af Rotary Norden. Formandskabet for Rotary Nordens "styrelse" går på skift mellem de fem medlemslandenes repræsentantskabsmedlemmer.

Der skal forventeligt ilægges 15-20 timer månedligt. Funktionen er ulønnet og løber i perioden 1/1 2022 – 31/12 2023.
Ansøgningsfristen er den 26. november 2021 og skal ske til rds (at) rotary.dk

Assisterende guvernør for område 1
Som assisterende guvernør får du et indgående kendskab til klubberne i området (Billund, Brande, Give, Grindsted, Jelling, Ringkøbing, Skjern-Tarm og Videbæk). Du behøver ikke være klubmedlem i en af områdets klubber.
Du indgår i distriktets ledelse og bliver en aktiv medspiller til at fastlægge distriktets retning de kommende år.
Det forventes, at du besøger klubberne mindst 1 gang årlig, samt at du deltager på pre PETS og PETS.
Funktionen er 3 årig.
Skulle du have lyst til at blive AG’er for område 1 er du velkommen til at give mig et kald (på 29110843) eller sende en mail (dg1450-2122 (at) rotary.dk).

Guvernør i perioden 2024/2025
Som nævnt i sidste guvernørens hjørne er det muligt at blive guvernør. Ansøgningsfristen er 26. november 2021. Ansøgning og indstilling skal sendes til dg1450-2122 (at) rotary.dk.

 De bedste hilsner

Jane Mejlby Buhl-Olsen
Guvernør i distrikt 1450