FAQ

Hvem står bag indsamlingen?
Rotary i Danmark står bag indsamlingen. Juridisk ejer af indsamlingstilladelsen og indsamlingstilladelse er Odense City Rotaryklub. Indsamlingen støttes af flere borgmestre, virksomheder, organisationer, sportsfolk m.fl.

Hvad er formålet med indsamlingen?
Formålet med indsamlingen er at købe generatorer, telte, vinduesfilm, elvarmere og andre midler til borgerne i Kyiv, så de kan overleve, hvad der måske bliver den hårdeste vinter nogensinde.

Hvem hjælper udover Rotary?
Vi oplever stor interesse og omsorg for at hjælpe. Kampagnen støttes således af en række borgmestre landet over, bl.a. borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, overborgmester i København Sophie Hæstorp Andersen og Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus til badmintonspiller Victor Axelsen og en lang række danske virksomheder og organisationer. Du kan se nogle af vores gavmilde partnere her …

Hvorfor støttes Kyiv?
Kyiv er den største by i Ukraine, og russerne har med daglige missilangreb ødelagt mere og mere af den kritiske infrastruktur (el, vand og varme). Kyiv og Odense har været venskabsbyer siden 1989. Derfor rakte borgmesteren i Kyiv ud til Odenses borgmester med et råb om hjælp til at holde varmen. Indsamlingen startede derfor som et samarbejde mellem borgmesteren i Odense, Rotary og en række lokale virksomheder. Meget hurtigt tog Rotary initiativ til at gøre indsamlingen landsdækkende.

Hvad med hjælp til andre områder i Ukraine?
Denne indsamling har primært fokus på indbyggerne i Kyiv, hvor behovet er stort. Der er flere områder af landet som også har brug for hjælp. Rotary har mange andre projekter, hvor hjælpen er/har været fokuseret på øvrige områder i landet.

Hvordan kan jeg hjælpe?
Du har tre muligheder for at støtte:
1.    Overfør et valgfrit beløb til konto 9880-0000336848
2.    Overfør et valgfrit beløb via MobilePay nr. 808069
3.    Har du en generator du vil donere, så skriv til generator (at) rotary.dk 

Skriv dit CPR-nr. i kommentarfeltet på MP, hvis du ønsker skattefradrag (for beløb >200 kr.). Det maksimale fradrag for 2022 er 17.200 kr.

Virksomheder, der donerer mere end 15.000 kr. får mulighed for at få deres logo med på hjemmeside, samt i en fælles annonce (doneret af Jysk Fynske medier) ved kampagnens udløb. Skriv ”anonymt bidrag” i forbindelse med betalingen, hvis jeres firmanavn ikke må offentliggøres. Oplys CVR-nr. hvis virksomheden ønsker skattefradrag.

Er hjælpen fradragsberettiget?
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen og følger de almindelige regler for fradrag for bidrag og donationer til velgørenhed. Private kan få fradrag for beløb over 200 kr. ved at oplyse CPR-nr. ved indbetaling. Virksomheder kan efter virksomhedstype opnå skattefradrag, hvis virksomhedens CVR-nr. er oplyst i forbindelse med indbetaling.

Virksomheder, der donerer mere end 15.000 kr. får mulighed for at få deres logo med på hjemmeside, samt i en fælles annonce (doneret af Jysk Fynske medier) ved kampagnens udløb. Skriv ”anonymt bidrag” i forbindelse med betalingen, hvis jeres firmanavn ikke må offentliggøres.

Jeg har en generator, kan I bruge den?
Ja, det er der stor sandsynlighed for. Hvis du har en generator stående som du vil donere til Ukraine, kan du sende en mail til Preben Greibe på generator (at) rotary.dk. Beskriv kort generatortype, effekt og stand, samt dine kontaktoplysninger. Du vil herefter blive kontaktet for en nærmere vurdering af generatoren og evt. aftale om afhentning af denne.

Jeg vil gerne donere varmt tøj, tæpper, andet?
Tak for din omsorg. Denne indsamling har dog ikke kapacitet til at koordinere indsamling af dette. Vi fokuserer målrettet på hurtigt og effektiv at skabe mulighed for lys og varme. Vi henviser til andre gode organisationer og frivillige som kan hjælpe dig i dit tilfælde. F.eks. tilbyder Postnord gratis forsendelse af pakker op til 20 kg – se mere på https://www.postnord.dk/kampagne/stot-ukraine 

Hjælper Rotary Ukraine på andre måder?
Rotary International har siden krigen brød ud doneret hjælp til Ukraine for flere hundrede millioner kroner. Mange Rotaryklubber yder en stor indsats med lokale projekter til gavn for Ukraines borgere og flygtninge. I Ukraine har Rotary et netværk af medlemmer, som dagligt er aktive i at hjælpe civilbefolkningen med alt fra medicin og mad til lægehjælp, husly m.v. 
Læs om eksempler på Rotarys indsat (på engelsk) her: https://www.rotary.org/en/rotarys-network-enables-rapid-humanitarian-re… og https://www.rotary.org/en/rotary-ukraine-big-thank-you-all-our-rotary-m…

Hvad er Rotary?
Rotary er en international medlemsorganisation med 1,4 mio. medlemmer i 220 lande. Rotary har tre ben – erhvervsnetværk, hjælpeprojekter og kultur- og ungdomsudveksling.
Du kan læse mere på www.rotary.dk. Du er også velkommen som gæst på et Rotarymøde 
i en klub nær dig. Du finder et kort med lokale klubber her https://www.rotary.dk/be-member-what-rotary/google-map-med-rotaryklubber 

Hvem er kontaktpersoner vedr. indsamlingen?
Sydjylland & Fyn: Projektkoordinator Peter Zinck, M. 2811 1535, Pz (at) hermanzinck.dk
Midtjylland: Distriktsguvernør Thomas Korsgaard, M. 2710 1826, dg1450-2223 (at) rotary.dk
Nordjylland: Distriktsguvernør John Christensen, M. 2080 2840, dg1440-2223 (at) rotary.dk
Sjælland: Distriktsguvernør Annette Hansen, M. 2341 1360, dg1480-2223 (at) rotary.dk
Hovedstaden: Distriktsguvernør Jakob Volther, M. 4027 8737, dg1470-2223 (at) rotary.dk
Donation af generatorer: Preben Greibe, M. 2371 7884, greibe (at) mail.tele.dk