Opera Hedeland - ASKEPOT - fredag 11. august

Indsendt af Philip Green den 16.2.2023
SÆT X ved Fredag den 11. august 2023, der er valgt som Rotary-aften. Det bakkede område omkring amfiteatret åbner for publikum kl. 17:00, og forestillingen begynder kl. 20:00. Som en eksklusiv oplevelse for gæsterne fra Rotary kommer operachefen og en af sangerne og fortæller om forestillingen ved de reserverede borde ved 18-tiden.

”Vi vil gerne skabe en fælles oplevelse, måske ligefrem en tradition, som klubber i hele Distrikt 1480 kan være sammen om: På en og samme tid støtte Rotarys kamp mod den frygtede børnesygdom polio, kunne hygge os med en picnickurv og en klassisk opera i helt fantastiske omgivelser i Hedeland,” siger distriktsguvernør Annette Hansen.

Distrikt 1480 har indgået aftale med Opera Hedeland om en ’virksomhedsordning’, der vil give et afkast på 15 procent af hver solgt billet over et særligt rotarylink hos ticketmaster – forudsat, at der købes mindst 100 billetter. Pengene fra Rotarys billetformidling går til End Polio Now.

Good bye Polio

I år opfører Opera Hedeland Gioacchino Rossinis spøgefulde operaforestilling Askepot fredag den 5., fredag den 11. og lørdag den 12. august 2023.

Distrikt 1480 har efter samråd med operachef Claus Lynge, der selv er rotarianer, valgt opførelsen den 11. august, så det er altså den dato, man skal bestille billet til, hvis man vil møde andre rotarianere.

Der vil blive reserveret borde og bænke til Rotary i restaurationsområdet nær amfiteatret, madkurv og drikkevarer kan medbringes, men hvis man foretrækker det, kan en picnickurv også købes sammen med billetten på linket:

https://www.ticketmaster.dk/feature/tmlink.html?id=1417358561&brand=dk_hedeland&language=da-dk
 

Det bakkede område omkring amfiteatret åbner for publikum kl. 17:00, og forestillingen begynder kl. 20:00. Som en eksklusiv oplevelse for gæsterne fra Rotary kommer operachefen og en af sangerne og fortæller om forestillingen ved de reserverede borde ved 18-tiden.

Scenen på Hedeland

”Vi vil gerne skabe en fælles oplevelse, måske ligefrem en tradition, som klubber i hele Distrikt 1480 kan være sammen om: På en og samme tid støtte Rotarys kamp mod den frygtede børnesygdom polio, kunne hygge os med en picnickurv og en klassisk opera i helt fantastiske omgivelser i Hedeland,” siger distriktsguvernør Annette Hansen.

Amfiteatret Opera Hedeland har plads til 3.000 publikummer. Operaen er et egnsteater, der støttes af Høje-Taastrup, Roskilde og Greve Kommuner, som ejer det tidligere grusgravsområde, nu kendt som Hedeland Naturpark.

”Hvad med om klubber, der ligger længere væk fra Roskildeområdet, arrangerer samkørsel eller måske lejer en bus om nødvendigt, og tag endelig ægtefælle/partner med,” foreslår distriktsguvernøren.

Med støtten fra Bill & Melinda Gates Foundation afstedkom poliopengene fra Opera Hedeland sidste år midler til at skaffe poliovaccine til omkring 1130 børn i lande som Pakistan og Afghanistan.

Danmarks største helårsscene under åben himmel ligger en halv snes kilometer sydøst for Roskilde på adressen Tranemosevej 8, 2640 Hedehusene.

E-mail: info (at) operahedeland.dk, telefon: +45 30 70 46 16

Om Rossini: Gioacchino Rossini er en af musikhistoriens allerstørste og mest succesfulde komponister. Han blev født i 1792, året efter Mozarts død. Gennem sit liv skrev han 32 operaer, der opførtes overalt i Europa, og som kan opleves i tro og nytænkende versioner den dag i dag. Rossini er særligt kendt for sine komiske operaer, hvor persontegninger og musikalsk ekvilibrisme står markant i forgrunden.

SÆT X i kalenderen fredag 11. august 2023

GLÆD DIG TIL UNIKKE OPLEVELSER I HEDELAND NATURPARK.

KLIK PÅ LINKET HER OG FÅ EN APPETITVÆKKER FRA SIDSTE ÅRS OPERAFORESTILLING  https://fb.watch/iypBoOYIAb/