Hjælpefonden er gået digitalt

Fra 1. juli 2018 skal der udfyldes elektronisk ansøgningsskema

Rotary Danmarks Hjælpefond modtager mere end 140 ansøgninger om året med en meget forskellig udformning, hvilket kan betyde, at der både for klub og forretningsudvalget i Hjælpefonden bruges unødig tid på at indhente yderligere relevante oplysninger. Da alle klubber og distrikter har krav på den bedste vurdering indenfor den kortest mulige tid er der fremover krav om, at ansøgningerne fremsendes elektronisk.

Tryk på denne tekst og find ansøgningsskema
 

Ellers finder man ansøgningsskemaet på Rotary Danmarks hjemmeside under Programmer – Hjælpefonden – Ansøgning.

Hvis din klub vil ansøge Rotary Danmarks Hjælpefond om tilskud til jeres projekt kan du i første omgang læse om hvilke projekter Hjælpefonden giver tilskud og nok så vigtigt hvilke der ikke ydes tilskud til. Disse informationer fremgår af Rotary Danmarks hjemmeside under Programmer og dernæst klikke på Hjælpefonden. Hvis du er i tvivl, er du altid meget velkommen til at kontakte dit distrikts repræsentant på nedenstående mailadresser

D1440: Jan Brink                                 dg1440-1314 (at) rotary.dk

D1450: Willi Weber                              wweber (at) stofanet.dk

D1461: Anette Løwert                          anette (at) lowert.dk

D1470: Helena Nymann                       post (at) gjeddesdal.dk

D1480: Ulla Koch                                 ullawintherkoch (at) gmail.com

Rotary Danmarks Hjælpefond har 1,6 millioner kroner, der kan anvendes i Rotaryåret 2018-19. Du kan indsende ansøgning efter den 1. juli 2018 og regne med at ansøgningen bliver behandlet hurtigst muligt og du vil få svar senest 3-4 uger efter vi har modtaget din ansøgning.
 

Et projekt til inspiration:

Først en ny skolefløj - og nu fine nye skolemøbler til pige skole i Bangladesh.

Sådan kan det gå - et projekt fører til et andet og sammen lykkedes mange ting.

Rotary klubber i Brande og Give gik sammen om at etablere en ny skolefløj på pigeskole i Bangladesh i 2016. Nu har klubberne sammen også finansieret nye skolemøbler til de nye klasselokaler. Med midler fra klubberne, District Grant og fra Rotary Danmarks Hjælpefond med bidrag på 10.500 kr., kan pigerne nu i fine nye omgivelser siddende på ordentlige møbler modtage undervisning - lære at læse, skrive og regne og meget mere. Dermed hjælper Rotary med at bekæmpe analfabetisme, fremme uddannelse af piger og øge den sociale sikkerhed for pigerne fremtid.

Det gamle klasselokale med de tidligere møbler:     Det nye klasselokale med nye møbler:

1      2

3

Den nye skolefløj som 7 Rotary klubber i Danmark var med til at finansiere etableringen af:

Med venlig hilsen
Anette Løwert
Formand RDH