Guvernørens Hjørne

Kære alle
Denne gang kommer guvernørens hjørne i tekstformat, da jeg ikke har nået at mødes med Leif Fritsdal.

På min tur rundt i klubberne i distriktet, har jeg mødt enkeltpersoner, der er i tvivl om hvad distriktet kan bruges til. Jeg forsøger til klubmøderne, at forklare, hvad vi kan bruges til, men ellers tænker jeg at nedenstående viser de gode tilbud vi har. Du kan bl.a. læse om en landsdækkende stilling som presseansvarlig, kurser der gør dig klogere på Rotary og seminarer der gør dig endnu bedre som sekretær eller CICO. Så distriktet har mange tilbud på hylden – du skal bare gribe dem!

Presseansvarlig til Rotary Danmark
I dag kan en lille udfordring i en organisation desværre blive en stor udfordring, hvis man ikke håndterer pressen professionelt. For at sikre at Rotary står stærkere er vi i Rotary Danmarks bestyrelse blevet enige om, at tiden er inde for at have en overordnet presseansvarlig for hele DK. Er det noget for dig kan du læse mere om det i vedhæftede fil ”Presseansvarlig stillingsopslag”. Ansøgningsfristen er 28. februar 2022.

Shelterbox
Mangler din klub at få programsat en aften – eller ønsker I at øge jeres viden omkring Shelterbox. Så tilbyder gruppen at komme rundt og holde oplæg. Du kan også få et personligt medlemskab. Læse mere i vedhæftede dokument.

Sekretær/CICO-kursus
Vores distriktstræner Jan Aagaard har udsendt invitation til sekretær/CICO-kursus. Kurset bliver ikke længere afholdt sammen med PETS og består nu af 4 moduler.
Så skal du være sekretær eller CICO i 2022/2023 så tilmeld dig senest 10. marts via hjemmesiden. 

Ny i Rotary
Er du ny i Rotary eller har du været med i nogle år, så har du mulighed for at deltage i ”Ny i Rotary”. Det bliver en aften hvor du bliver klogere på Rotary og på hvad Rotary kan.
Kurset afholdes på Bygholm Landbrugsskole den 24. marts fra kl. 17.00. Tilmelding via hjemmesiden.

Counsellordag
Er du counsellor i din klub? Så husk at tilmelde dig Counsellordagen - søndag den 27. februar kl. 9 på Pejsegården i Brædstrup.

Rotary Leadership Institute (RLI)
Forårets hold på RLI er i fuld gang og jeg håber at deltagerne suger en masse viden til sig. Vil du også med på vores interne lederuddannelse, så er der plads på holdet til efteråret. Guvernørgruppen har besluttet at gøre kurset gratis i 2022/2023 – så skynd dig at sikre dig en plads. Ansøgningsskemaet findes på hjemmesiden.

Cross Egypt Challenge
Efter den lange Covid nedlukning drømmer flere af os sikkert væk til varmere himmelstrøg. Jeg har modtaget en invitation til at køre på motorcykel eller scooter gennem Egypten sammen med rotarianere og ikke-rotarianere. Turen er i oktober 2022. Du kan læse mere om arrangementet i den vedhæftede fil.

Jeg vil glæde mig til at se Jer til et eller flere af de ovenstående arrangementer.

De bedste hilsner

Jane
Guvernør i distrikt 1450