Indsendt af Birte Marie Linnebjerg den 22.3.2017
Vi er i gang med at udarbejde et festskrift – et magasin, som hylder Foundation – ved køb af spalteplads i magasinet kan du donere til velgørenhed, samtidig med at din virksomhed kan blive eksponeret overfor alle rotarianere i Danmark.
01.04.2017. 23:00

VIL DU SES AF ALLE ROTARIANERE?

Kære Rotarianer!

I forbindelse med 100-året for Charity i Rotary, som falder i år - har vi besluttet at udgive et eksklusivt medlemsmagasin for alle medlemmer af Rotary i Danmark.

Magasinet bliver et festskrift på 20 flotte sider med information om Rotarys danske og internationale Charity-projekter, personlige historier om Charity-involvering samt promovering af de forskellige Foundation velgørenhedsprojekter, vi har i distrikterne i Danmark.

Formålet med magasinet er at informere og inspirere samt fejre Rotarys medlemmers - jeres - indsatser, der uvurderligt gør en forskel i verden.

BLIV SPONSOR

I forbindelse med festskriftet, som både vil udkomme på print i min. 20.000 eksemplarer samt i pdf-form, vil vi søge at foretage produktion og udgivelse så omkostningsfrit som muligt. Derfor er det også frivillige rotarianere, der står bag udfærdigelsen, herunder al redaktion, design mv.

Men trykken koster penge, og det gør papiret også. Vi har kunnet forhandle os frem, så vi er sikre på, vi får den bedste pris, men vi har stadig brug for hjælp, og det gav os en idé:

REKLAMER I ROTARY CHARITY FESTSKRIFT

Ønsker man at sponsorere magasin-udgivelsen, får man en reklameplads og bliver synliggjort i hele Rotary-netværket i Danmark. Det kan være, at lige netop du har eller sidder i en virksomhed, som gerne vil eksponeres over for Rotarys fantastiske og interessante medlemmer. Vi har lavet tre prisstrukturer, som du kan købe:

  • Lille reklameplads: 2.500 kr. (78x46 mm)
  • Halvsides reklameplads: 15.000 kr.
  • Helsides reklameplads: 30.000 kr.

Samtidig sørger vi for, at alt overskud går ubeskåret til Charity-projekter, og vi offentliggør overskuddet af udgivelsen i magasinet. Vi har et mål om at nå mindst 33.333 kr., så kan vi med supplement fra Melinda og Bill Gates Fond nå at donere 100.000 kr. til polio bekæmpelsen.

Vi håber det har interesse, kontakt distriktets PR-ansvarlige Bjørn Zebitz, dg1470-1516 (at) rotary.dk, om hvor du kunne tænke dig en reklameplads, senest den 11. april 2017.

Venlig hilsen
Distriktsguvernør
Rina Sture Kristensen