Oprettet af 163086 den 13.3.2019
Hvad får mentorer ud af at være mentor? Og hvor meget kan man rykke unge på kanten var hovedemnerne for gårsdagens møde.

I aftes hørte vi et super spændende foredrag med SOMENTUM, en socialøkonomisk virksomhed, der vil koble frivillige mentorer, unge på kanten og socialfaglig rådgivning for at skabe positive netværk for unge. 

SOMENTUM fortæller om montorordning

HVEM ER SOMENTUM:

SOMENTUM bygger bro mellem udsatte unge og frivillige mentorer. To af folkene bag har arbejdet på gadeplan i nogle af Københavns mest udsatte områder, og sammen med en virksomhedsejer og en frivillighedsekspert, er de i gang med at skubbe SOMENTUM ud over rampen. 

Gode historier var der nok af - Niels, der også er formand for SOMENTUM, fortalte levende om egen erfaring som mentor for en ung, der nu har fået læreplads, men stadig har brug for en rollemodel, en at snakke tingene igennem med både når det går godt og er hårdt, og en, der ved hvordan man kommer igennem livet på den rette side af loven. 

Mentorerne har en vigtig rolle i IKKE at være en del af systemet. Et system, som de unge har været i berøring med. 
 

HVEM ER DE UNGE (og vil de det egentlig?): 

  • Unge med kompleks/varig udsathed, og som er i fare for at at være på kontanthjælp resten af livet. 
  • Unge som har behov for positive netværk. 
  • Unge, der har været i kontakt med fx. socialrådgivere / systemet.
  • Unge, der VIL en forandring. 

Kort og godt: JA, de unge vil det gerne, og har selv et ansvar for at mentorforløbet bliver godt.

VIL DU VÆRE MENTOR:
Skal du være frivillig, så er her forventningerne som de blev fortalt i går:  

  • du skal have et ØNSKE om at indgå i et menneskemøde. Du skal med andre ord VILLE det. 
  • du skal have lyst til at investere noget af dig selv. 
  • du forpligter dig til at mødes, men ikke nødvendigvis hver uge. Det aftaler I sammen. 
  • du skal forvente at være engageret minimum et år.   

Vi er alle nødt til at tage et ansvar. Os der kan, bør tage et ansvar for at unge har en fremtid.

- Niels Munck, SOMENTUM mentor

 

REFLEKSION: København Langelinie Rotary Klub, hvor Niels Munck, som holdte oplægget, kommer fra, stiller mentorer til rådighed - var det mon noget for os?