Velfortjent PHF til Thomas Salil Knudsen

Efter mange års ’tjeneste’ med ungdomsudvekslingen takker Thomas af

Med disse ord overrakte guvernør Susanne Gram-Hanssen en PHF med 3 safirer til Thomas Salil Knudsen:
”Thomas – du startede i Rotary, da du var 17 år. Stenløse-Ølstykke Rotary, udvalgte dig som udvekslingsstudent, og du fik et år i Japan.
Da du kom hjem blev du medlem i Rotaract og blev optaget i Rotary som 29. årig.
Jacob Volther var Distrikts counselor på det tidspunkt – og du kom i hans team og varetog ROTEX-aktiviteter med intro- afterbreafinger og masser af hygge sammen med hjemvendte studenter.
Vi har kendt hinanden gennem alle årene, idet vores søn blev udsendt som udvekslingsstudent i den periode, hvor du startede din karriere i Rotarys ungdomsudveksling. Og jeg har derved fulgt den udvikling der er sket med både dig og udvekslingen gennem årene.

Du overtog Distriktscounselor posten for snart 10 år siden og har dermed været i ledelsen af det fantastiske team, som tager sig af at udsende og modtage studenter år efter år.

Flere end 400 studenter er sendt ud til 18 forskellige lande i de år du har været i spidsen for udvekslingen.

Kravene til dokumentation etc er steget gennem årene og du har sammen med dit team sikret, at distrikt 1470 har fulgt med udviklingen. I har sikret at vi har systemer, som gør, at vi år efter år udpeges som et af de bedste distrikter mht udvekslingen i verden.
Igennem de senere år er der ligeledes sket meget i forhold til uddannelse, forberedelse og erfaringsudveksling – således at counselorer, værtsfamilier og forældre er bedst mulig klædt på. Og de unge gennemgår et flot program – både vores inbounds og outbounds.

Tusind tak for din store indsats gennem årene.
 I en anerkendelse af din store indsats vil jeg naturligvis hædre dig med en PHF …. Denne med tre safirer.”