Rotary Inspirationsdag og gallafest lørdag 27. april 2019

En dag med inspiration, mulighed for at dele erfaringer og skabe gode relationer.

Rotary Inspirationsdag lørdag den 27. april 2019 kl. 9.00 – 16.00 på Efterslægten i København NV

 

Inspirationsdagen er åben for alle: Nye og erfarne rotarianere og rotaracter / ledsagere - studenter og værtsforældre.

Emnerne på dagen handler om det som sker i klubberne, og det som måske kan komme til at ske – der bliver korte oplæg i plenum og mange break-out-sessions. Masser af inspiration!

 

I plenum kommer spændende talere med aktuelle emner, som vi får mulighed for selv at bidrage til. Emner bliver i overskrifter om Storytelling, Bæredygtighed og Motivation af frivillige.

 

Både formiddag og eftermiddag kommer der break-out sessions / workshops med oplæg og drøftelse i mindre grupper. Der bliver noget for enhver interesse.

 

House of friendship’ arrangeres i forbindelse med frokosten, hvor der bliver god tid til at besøge de mange inspirerende stande med emner som Bæredygtighed – Møntindsamling – PR – Iværksætteri – Erhvervsnetværk - Shelterbox – Polio - Lokal kunst - smagsprøver og andet spændende.

Måske også en stand fra jeres klub?

 

Convention i Hamburg: Vi er ca. 100 som deltager fra D1470, og der bliver på Inspirationsdagen et arrangement for os, der skal med. Alle får på denne måde overblik over, hvem der deltager – og får inspiration til, hvordan man får optimalt udbytte af deltagelsen.

 

Distriktets ’Galla-fest’ Kl. 18.00 – 01.00 er også for alle nye og erfarne rotarianere og rotaracter med ledsagere - studenter og værtsforældre.

Lækker mad og gode vine – festlige gæster - flot opdækning – underholdende indslag – bar – levende musik og overraskelse til natmad.

 

Tilmelding

Invitation udsendes i slutningen af januar – med ´først til mølle´ valgmuligheder og

konkurrence for dem, der tilmelder sig hurtigt.

Det gør det meget sjovere og lettere for os der planlægger, når vi ca. ved, hvor mange vi deltager.

 

Sæt allerede nu X i kalenderen ved lørdag den 27. april 2019 - både dag og aften.

 

Vel mødt på vegne af planlægningsgruppen
 

Michael Plum                           Susanne Gram-Hanssen
Guvernørudvalgsformand        Guvernør