BORGERNES KUNSTGAVE TIL FÆLLESSKABETS HUS I RY

Submitted by Leif Fritsdal on 2.11.2021
Gaven er doneret af Ry Rotary klub, hvor det store beløb til indkøb af den flotte skulptur primært kommer fra Ry Rotarys sommerlotterier, suppleret af midler fra Rotary fonde .

Tidligere års solgte lodder inklusive en del af dette års lodsedler købes fortrinsvis af borgere fra vores lokalområde og derfor har de også en stor andel af gaven til Fællesskabets Hus.

Naturen og søerne omkring Ry har haft stor indflydelse på det kommende kunstværk, der om få dage afsløres foran Fællesskabets Hus i Ry. Skulpturen er specifik udformet til netop dette sted. Med Fællesskabet som et centralt element og med rod i Ry’s DNA.

Køberne af vores lodsedler har en meget stor andel i gaven siger rotarianeren og formand for Ry klubbens projektudvalg Ole Lucassen. Han er glad for borgernes opbakning til klubbens bil-sommerlotterier. Overskuddet støtter også andre lokale projekter som f.eks. Natteravnenes arbejde i Ry, E-sport i Ry Hallerne og mange andre ting gennem tiderne, herunder internationale projekter i Uganda.

Fredag den 27. august blev gaven til Fællesskabets Hus overrakt. På billedet ses borgmester Frands Fischer - tv Ole Bech Jensen Ry Rotary - th Birte Andersen. Se også de andre fotos.
Fotograf Leif Fritsdal Ry Rotary Klub.

Kunstneren Anne Mette Borgkvist fra Aarhus fortæller bl.a. om sine overvejelser, da hun skabte kunstværket.

Uddrag:
"Flyvende fugle er et motiv fyldt af symbolik. Frihed, Sammenhold, Glæde, Længsel, Eventyr, og Sjælens opstandelse. Symboler som vi kan identificere os med på forskellige stader i livet og som gør motivet vedkommende og meningsfyldt".