Nyt fra AG Brian Baun

SHELTERBOX SURVIVAL TRIP – for 2 danske assisterende guvernører m.fl.

Den 8 september 2017 drog 12 næsten intetanende ROTARY “turister” fra både Sverige, Norge, Finland og Danmark til Stockholm, nærmere betegnet til Wenngarn - et hotel, aktivitets- og konferencecenter - få kilometers kørsel fra Arlanda Lufthavn. Vi var begge ikke særlig godt klædt på til, hvad SHELTERBOX egentlig er og hvordan det virker i katastrofeområderne. Det fik vi både en oplevelse ud af, ligesom vi fik set og oplevet en flig af, hvordan forholdene kan være/blive i katestrofe områderne både for katestrofe hjælperne og de evakuerede.

Indkvarteringen fredag aften var på 8 mands værelser i et af annekserne til det store fine slot Wenngarn.

Lørdag morgen var det tidligt op og efter morgenmaden, gik formiddagen samt over middag med undervisning i teambuilding og indsigt i katastrofehjælp, samt med at se hvad SHELTERBOX egentlig er og indeholder.

Fra, for 17 år siden at være en idé fra en rotarianer, mr Tom Henderson, var startet som en simpel box med ting til mennesker i nød, er produktet udviklet til nu at blive specificeret til lige bestemt det område/den situation/den katastrofe, der har brug for hjælp.

Det var imponerende at blive præsenteret for både indholdet i SHELTERBOX samt SHELTERKIT og få en fornemmelse af, hvor mangfoldigt der er tænkt for at kunne hjælpe hele familier på ca. 5 personer. Der er i dag næsten ingen grænser for, i hvilke katastrofeområder SHELTERBOX kan hjælpe, det være sig familier der har brug for ”tag over hovedet” eller skoleklasser der har mistet alt. Der er tænkt på alt, selv en dåse maling med ”skoletavlelak” til læreren og en stor kasse med kridt, så undervisningen kan komme i gang hurtigt samt skoletasker til børnene, er der tænkt på.

Nu kunne det jo ikke være undervisning samt fremvisning af produkter det hele. Vi blev delt op i 3 hold, for nu skulle det være alvor:

En stormkatastrofe ville ramme Sverige. Arlanda var lukket og ville åbne igen om ca. en uge. De 3 hold var nu blevet forvandlet til RESCUETEAMS som skulle finde plads til SHELTERBOXE i udvalgte potentielle områder. Disse skulle findes og undersøges ved hjælp af kort og kompas indenfor en anlagt tidsplan og med løbende rapportering. Desuden skulle vi undervejs sørge for at forhandle med de lokale myndigheder, samt lodsejere om at få lov til at stille telte op på et eller flere af de potentielle områder. Vi fik også at vide, at der kunne være militser i området, som måske ville tilfangetage os og bruge os som gidsler.

Vi blev forvandlet til noget der kom meget tæt på militære enheder, der uafhængigt af hinanden rapporterede ind til ”headquarter” ved uforudsete hændelser, samt minimum en gang i timen og herefter at modtage nye ordrer. En meget spændende øvelse med rollespil, hvor vi blev udsat for både en meget venlig ”Hertug af Wenngarn”, BBC som gerne ville have os i deres World News, samt en meget vred lodsejer ved navn Ulf, der bestemt mente vi havde bevæget os ind på hans private område – måske en ”golddigger”, samt til sidst og tæt på deadline 2 forgiftede personer, der lå på vejen og bremsede os. Lidt vand i hovedet på dem viste, at det var ”simulanter”, så vi nåede tilbage on time.

Principielt skulle øvelsen vare til søndag eftermiddag, men der blev lavet en Time Out ved aftenstid, qua den rare Hertug havde lovet os aftensmad på slottet. Det var også tiltrængt, efter strabadserne i løbet af eftermiddagen, hvor vi havde gået ca. 5 km i skovterræn, lidt svære veje og stier, samt over pløjemarker etc. for at efterkomme de ordrer vi havde fået. Efter det dejlige aftensmåltid, fik vi at vide, at Time Outen var overstået, og at øvelsen var i gang igen. Vi skulle nu gå til vores telte, som vi tidligere havde slået op. Der blev sagt godnat fra den meget dygtige ledelse og vi fik at vide at vi skulle op klokken 07:00 og selv lave morgenmad.

I styrtregn bevægede vi os tilbage til vores telte for at sove for at konstatere et utæt telt, våde soveposer, underlag mm.

Men let skulle det fortsat ikke være……….

Da vi halvvåde havde hvilet os et par timer, blev vi vækket. Nye ordrer: Området vi var i, var nu i højeste alarmberedskab, da der var konstateret meget fjendtlige militser i området og vi skulle alle evakueres. Vi skulle alle gå til et ”Pick Up Point” og de der ikke nåede det, kom ikke med den ventende helikopter.

I nu totalt mørke og i stadig styrtregn, fulgte vores gruppe, som de andre, instruksen om at gå afsted, men vi var nok klar over, at der ville komme til at ske noget. På vejen til opsamlingsstedet, blev vi mødt at et par meget højtråbende damer, der ville advare os om, at hvis vi gik videre, ville vi blive forgiftede og dø. Vi havde jo ikke noget valg, så vi var nødt til at lade dem være og gå videre. Kort efter skete det vi vidste, men alligevel ikke var 100 % forberedte på: Ud på stien kom der et antal meget højtråbende militser med tændte projektører lige op i vores ansigter. De afkrævede os identifikation og en efter en blev vi trukket ud i krattet, hvor i parentes bemærket alle de andre grupper allerede stod.

Da vi alle – nogen mere godvilligt end andre – var blevet fanget, fik vi at vide, at nu var kurset i princippet slut og at vi skulle gå tilbage til briefing rummet. Dér skålede vi i alkoholfri ”champagne”. Vi havde alle bestået kurset og vi brugte en times tid til at fortælle lidt om vores oplevelser og lytte til nogle af instruktørernes ”røverhistorier”.

Tilbage til teltene igen og den smule nattesøvn det nu kunne blive til, da vi jo skulle op klokken 07:00.

Efter vores selvlavede morgenmad var vi tilbage i konferencelokalet til debriefing og lytte mere til, hvad SHELTERBOX kan og hvor i verdens brændpunkter der er brug for hjælp. Nu er der jo ikke nogen af os, som er klimaeksperter, men med det stigende antal naturkatastrofer bliver behovet for SHELTERBOX konceptet endnu større.

En fantastisk weekend i selskab med andre dedikerede og engagerede ROTARIANERE.

Meget berigende på alle måder. Vi må dog sige, at det var enten mange år siden eller første gang vore lidt ældre kroppe havde fornøjelsen af en sovepose og et liggeunderlag – og måske også sidste. Det var dog først mandag vi nok for alvor forstod hvilket survival trip og oplevelse, som vi havde begivet os ud på J.

Brian Baun – Assisterende Guvernør D1470

Jes Berg Gertsen – Assisterende Guvernør D1440