Klubberne og distriktet i gang igen

Distriktets klubber mødes igen efter nedlukning grundet COVID-19

Foråret blev præget af klubbernes nedlukning og først nu efter sommeren er alle klubber igen kørende og det er glædeligt at se, at der sker medlemsoptagelse i flere klubber. Velkommen til jer nye Rotarianere.

Flere klubber skiftede i foråret over til at holde virtuelle møder og vi blev indført i, at møder også kan holdes denne vej. Der er helt sikkert indhentet mange gode erfaringer, der kan supplere vores tilstedeværelsesmøder. Dette i erkendelsen af, at det virtuelle møde kan ikke erstatte nærværet, men kan være et supplement.

F.eks. om man har en foredragsholder i udlandet, som kan komme med et indlæg, eller måske en Rotarianer, der er bortrejst og giver en beretning fra det fjerne udland.

Brug erfaringerne vi har indhentet.