Golffestival 2018

Golffestival

Kære Rotarianere

De 3 Rotary klubber i Hillerød arrangerer igen i år en forrygende Golfturnering og efterfølgende Velgørenhedsfest den 25. maj.

Vi glæder os til at modtage golfspillere og sponsorer på Hillerød Golf Klub’s veltrimmede bane, med gunstart kl. 09.00. De 24 hold der kan deltage i turneringen er indtegnet på nuværende tidspunkt, men vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på vores Velgørenhedsfest, der afholdes i FrederiksborgCentret - også den 25. maj - om aftenen.

Festaftenen indeholder bl.a.:
en lækker 3 retters festmenu
      vin ad libitum
fri bar med øl, vand og vin i aftenens løb
underholdning med Michael Carøe, og
“Guldholdet”, der spiller op til dans

Aftenen bliver i øvrigt krydret med overraskelser, auktioner og ikke mindst - godt humør. Billetter til alle herlighederne koster kun kr. 895,- pr. stk., og overskuddet fra Golfturnering og Velgørenhedsfest går ubeskåret til fordel for Sygdoms- og kriseramte børn & unge. 
Den første donation, fra det forventede overskud, blev i forbindelse med offentliggørelsen forleden uddelt til institutionen LEVUK, der i Hillerød tilbyder beskyttet beskæftigelse særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og aktiv fritid for unge over 13 år, der har betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Golfestival er stolte over at kunne støtte LEVUKS rejsefond med en donation på kr. 25.000.

                                                 

Hvorfor ikke benytte arrangementet til en firmafest, sommerfest, fest for ledende medarbejdere og kunder eller “blot”, som et krydderi på tilværelsen, for den “bedre halvdel”. Vi glæder os til at se mange Rotary medlemmer til en festlig aften.

Billetterne kan bestilles hos Aage Rønde eller Lars Bo Jørgensen, på vores hjemmeside - www.GolFestival.dk - eller hos www.ticketmaster.dk 

Vi stiler efter en årlig, tilbagevendende, sportslig- og festlig Rotary begivenhed i Hillerødområdet - og vi glæder os!

Med venlig hilsen

På vegne af -
Frederiksborg Rotary Klub, Hillerød
Hillerød Rotary Klub
Hillerød Chr. IV Rotary Klub

Aage Rønde Christensen.                     Lars Bo Jørgensen
Vibs (at) adslhome.dk.                               Lbj (at) sparnord.dk
Telf. 29441255                                       Telf. 25271424