Submitted by 163086 on 19.2.2019
Esport vinder mere og mere indpas i Danmark, men hvad er det egentlig? Det fortalte Zahid Butt om på dagens møde
Zahid Butt fra Esport Service gav os en fantastisk indsigt i hvad esport er for en størrelse. 
 
Zahid Butt fortæller om esport
Han selv har spillet computerspil siden 1990’erne og er nu en af aktørerne bag bl.a. Copenhagen Games, hvor 1.500 spillere fra 25 lande kommer til Danmark i påsken for at konkurrerer mod hinanden. 
 
De 1.500 spillere kommer som del af hold, der har brugt de sidste 3 mdr på at forberede sig til turneringen. Men hvad træner de? 
Zahid fortalte, at man skal være god til kommunikation, strategi og taktik og så skal man have gode reflekser - nøjagtig som i fodbold. På andre måder ligner esport fodbold, hvor investorer (bla Tommy Ahlers der har doneret 200 mio. kr. til det danske hold Astralis) og sponsorer står klar til at booste området. 
 
Esport er også kommet på skoleskemaet, både i folkeskoler, efterskoler, højskoler og gymnasier hvor der enten er enkelt fag eller hele linjer eleverne kan følge. Her lærer man om selve spillet, kommunikation, mentaltræning, disciplin, god opførsel på nettet, økonomisk forståelse, budgetlægning samt god fysisk træning - alle egenskaber, der bruges i spillet. 
 
Langt de fleste spillere er drenge og unge mænd (typisk 12-25, men også børn helt ned til 8-9 års alderen og voksne), men flere piger begynder at komme på banen også. 
 
Det var et meget spændende foredrag Zahid gav, og han opfordrede medlemmer til at komme til turneringen i påsken. Mere info følger i nyhedsmailen.