Submitted by Anonymous (not verified) on 17.2.2022
20.05.2022. 08:30

Siden 2014 har Korsør Nor Rotary Klub med stor succes stået for en flot afvikling af det årlige DM i Rotary Golf, senest i 2019.

 

Coronaen satte midlertidigt en stopper for afviklingen af DM i Rotary Golf, og i den forbindelse vurderede Korsør Nor Rotary Klub, at det var blevet tid at overdrage arrangementet til en anden Rotary klub.

Sidste efterår indgik Korsør Nor Rotary Klub og Køge Nord Rotary Klub en aftale om, at Køge Nord Rotary Klub overtager stafetten og ansvaret for afviklingen af DM i Rotary Golf fra 2022.

 

I Køge Nord Rotary Klub er vi meget stolte over at have overtaget denne opgave, og vi vil gøre vores bedste til, at vi får et rigtig flot arrangement.

 

Datoen for arrangementet er allerede fastsat, og

 

DM i Rotary Golf 2022 bliver afholdt fredag den 20. maj 2022, på Køge Golf Klubs dejlige bane i Gl. Hastrup lige syd for Køge.

 

Der bliver tale om et rigtigt spændende og hyggeligt arrangement, hvor man ud over en god runde golf og mulighed for at blive Danmarksmester i Rotary Golf også får mulighed for at dyrke en masse interessant fellowship.

 

Allerede nu kan interesserede Rotary golfspillere tilmelde sig på hjemmesiden: www.rotarygolf.dk, hvor der også findes udførlig vejledning om, hvordan man tilmelder sig.

 

På www.rotarygolf.dk vil man også kunne finde oplysninger om alt det praktiske omkring arrangementet. Hjemmesiden er nystartet, og den vil løbende blive udbygget, når flere detaljer kommer på plads. Der kan dog allerede nu også stilles spørgsmål til os omkring arrangementet.

 

Overskuddet fra arrangementet vil ubeskåret gå til velgørende formål i Køge området, og vi har allerede nu besluttet, at støtten skal gives til Børns Voksenvenner, Køge. Se mere om Børns voksenvenner her https://voksenven.dk.