Rotary Leadership Institute – Graduate – november 2022

Indsendt af Christian Juul Pagh den 28.11.2022
I den forgangne weekend (uge 46) afviklede vi kurset Rotary Leadership Institute – Graduate, for 25 Rotarianere fra hele landet.

Endnu et hold Rotarianere har gennemført det landsdækkende kursus Rotary Leadership Institute - Graduate

Forudsætningen for deltagelsen er, at man har gennemført det grundlæggende Rotary Leadership Institute (RLI), og det er der rigtig mange der har gjort over de seneste mange år. Siden 2014 har over 200 rotarianere fra D1480 gennemført RLI

Kurset afvikles en gang om året, og ligesom der er deltagere fra hvert distrikt, er der også undervisere fra hvert distrikt.

Overskriften på kurset er: ”Forvandling af din Rotary klub” som dækker over et indhold, der giver deltagerne mulighed for at arbejde med, og lade sig inspirere og motivere til, på en konstruktiv måde, at få ideer og værktøjer til at være med til at udvikle sin egen klub.

Indholdet kan kort skitseres som følger: 

·Introduktion til RLI Graduate og netværksøvelser

·Hvem er Rotary? – og hvorfor skulle nogen interessere sig for det?

·Udfordringer og udviklingsmuligheder i Rotary

·Forvandling af din Rotary klub, vision og strategi

·Organisationskultur og kommunikation

·Hjem til klubben – og hvad så?

Kurset gennemføres som dialogbaseret og interaktiv undervisning i højt tempo, og med stor aktivitet og udnyttelse af den enkeltes engagement og professionelle baggrund.

Vi havde et par dejlige dage med et skønt hold kursister som vi nu håber på kan bruge sin nye viden til gavn i deres klubber.

Philip Green
Distriktstræner D1480 – Chair RLI Graduate