Julebod på Badstuevælen - Tak for hjælpen

Indsendt af Bent Christensen den 31.12.2021
Rotary havde igen i 2021 en bod på Dragør Julemarked på Badstuevælen
Tak til alle der besøgte boden
Tak til vores sponsorer

Siden 2014 har Dragør gamle by haft sit eget julemarked – lige midt i byen, fra sidst november til juleaften.

Det blev til på baggrund af en julekalender ”Tidsrejsen”, som DR optog i 2013 i Dragør by, og sendte første gang i julen 2014. Der er 12 juleboder, hvor hver bod sælger alt fra røgede ål, over varm gløgg og pandekager, vin og ting og sager til juleudsmykning.

Dragør Rotary har været med siden 2017, hvor vi har en bod med ”Rotary for Børn”.  Der er en fiskedam med små plastic ænder som børnene kan fange med en snøre og modtage en gevinst, og vi har også en tombola for både børn og voksne, med masser af gevinster.  Gevinster vi modtager fra lokale supermarkeders overskudslagre, som donationer.

Boden bemandes af os rotarianere med 4 personer på ”vagt” hver weekend i julemåneden fra kl. 12 – 17.

Vores formål med at deltage, er at samle midler ind til de unge mennesker, som Rotary hvert år sender ud på et års ophold i udlandet, og hvor vi tilsvarende modtager en ung studerende fra udlandet til at bo hos os, og gå i dansk skole i et år.

Juleboden har lige siden starten har det været en succes, og vi er meget tilfredse med de resultater vi har opnået i de forløbne år. Så vi glæder os, til at deltage igen til næste jul.

En stor tak til vores sponsorer Netto, Laura Ella og De små Engle.