Aftens program

Pandrup Rotary Klub                                   Klubmøde nr. 41, 28. juni 2018 

Velkommen til Klubmøde nr. 41, velkommen til klubaften med Præsidentskifte og dermed Rotary-årets sidste klubmøde.
En særlig velkommen til honorær medlem, Thomas Blom – dejligt at se dig.

Også en særlig velkommen til Anne-Louise og til Anja, der begge i høj grad dels som afgående og dels som kommende First-lady, er med til at gøre Præsidentskabet helt.

-o-

Programmet for i aften rummer det hele.
Et ordinært klubmøde blandt kammerater og fruer og så det særlige moment, hvor Rotary-året går på held med Præsidentens og derved bestyrelsens beretning for Rotary-året 2017-2018 samt overrækkelse af Præsidentkæden til Præsident Elect, Peter Wulff.

Selv om det er Rotary-årets sidste klubmøde – er der alligevel lidt nyt!

Restaurant Nordstjernen har dækket bordene op med Rotary-dug.
Jesper Sommer, som vi tidligere har haft på besøg i klubben for at fortælle om Gjøl-troldene, kontaktede mig i sidste uge og berettede om, at én af hans kunder netop havde overtaget en virksomhed, hvor der på lagerreoler lå flere meter Rotary-dug.
Jesper Sommer tilbagemeldte til den nye ejer, at han nok blev nødt til at destruere mængderne, da der var tale om rettigheder.
Medmindre, som Jesper Sommer tænkte, at Pandrup Rotary Klub m.fl. kunne have interesse i at overtage og bruge.
Der ligger minimum 40 ruller på lagerreolerne. Så minimum 1 km Rotary-dug. Er nok lige i overkanten til vores klub.
Jesper Sommer oplyser, at måtte det være interessant for os, kan vi købe dugen til en meget favorabel pris. Ny-pris for rullerne i den konstaterede kvalitet, ligger nok på kr. 2.500,- pr. rulle. Det skal vi naturligvis ikke betale. Jesper Sommer taler om en pris på 10 %, måske lavere.
Måtte vi være interesseret, skal vi dog aftage en hel rulle ad gangen.
Jeg har tilbagemeldt, at vi dækker op med dugen i aften – og at vi i klubben vil vurdere på interessen - og om vi evt. kunne være interesserede i at hjælpe med at afsætte internt i Rotary – mod en sum penge til velgørende formål. Forudsat, at vi må det (rettigheder).
Lad os alle vurdere herpå i aften.
Umiddelbart efter mødet sad flere Rotary-kammerater tilbage. Vi aftalte, at Past President kontakter Jesper Sommer for eventuelt at købe to-tre ruller, forudsat prisen er rimelig.
Ligeså at kontakte andre Rotary-klubber samt distriktet, om de vil være interesserede også.

-o-

Fælles sang. 
Klaus Holm har bestemt, at vi skal synge sang nr. 36, ”Danmark, nu blunder den lyse nat”.

-o-

Klubmester, Per B. Danielsen præsenterede aftens menu :
Karbonader med stuvede ærter og gulerødder. Islagkage til dessert og kransekage til kaffen.

-o-

Lodtrækning:
Den heldige vinder blev trukket af Anne-Louise – der trak sig selv som vinder. Hvor heldig kan man være! Tillykke til Anne-Louise.

-o-

Fødselsdag
For at fuldende dette Rotary-år på bedste, festlige vis, kan jeg oplyse, at om to dage kan én af vores Rotary-kammerater fejre 60 års fødselsdag.

John Bernth kan fejre 60 års fødselsdag på lørdag den 30 juni.

Og som gave til John har klubben købt et mund-blæst cognac-glas, der er slebet med Rotary hjulet.

John Bernth takkede mange gange for gaven – og rundede af med at invitere til ”åbent hus”, kaffe og kage, lørdag den 30. juni kl. 12.00-17.00 på Solbærvej 5, Hune, 9492 Blokhus. Alle er meget velkomne.

john

Tak til Restaurant Nordstjernen – overrækkelse af søde sager

Jakob Tømmerby og medarbejdere havde meget travlt denne aften, så der blev ikke mulighed for at overrække takke-gaven i lokalet.

Herunder den tak, der i stedet blev lagt ved gaven og overleveret til Jakob, så han kunne viderebringe til sine medarbejdere.

Som afslutning, en stor tak til Restaurant Nordstjernen.

Jakob, nu var du ikke særlig opløftet, da jeg i går forespurgte på anden menu. Ej heller da jeg her til morgen for en sikkerheds skyld forespurgte på, om der nu var blevet dækket op med dagens dug.

Vi aftalte en ”fifty-fifty”. Maden blev ikke ændret. Borddækningen blev ændret. En stor tak for det!

Der er et ordsprog, der siger:
”Bordets glæde er min eneste kærlighed. At spise, synge, le og drikke, det er min dagsorden”.

Vi har været både priviligerede og heldige i at have Jer til at sørge for os uge-efter-uge.

Vi har ikke kunnet ønske os det bedre!

Det skal I alle have en stor tak for.

Som tak for det, vil jeg på Pandrup Rotary Klubs vegne overrække Jer lidt til den søde tand. Der er lidt forskellige boller at sætte tænderne i.

Tak for i år – og rigtig god sommer!

-o-

Lige et lille ps fra sekretæren - Klaus Holm har 70 års fødselsdag den 4. juli - send ham lige en god Rotary tanke.